Båltale 2005

Karl Bornhøft, Hjørring holdt båltalen Skt. Hans aften, og den er her gengivet i sin fulde længde.

Når vi nu står og kigger ind i aftenens Skt. Hans bål, kan man ikke lade være at tænke på, at den uskadelige tradition med at brænde heksen på midsommerbålet for bare 300 år siden var blodig alvor for en gruppe kvinder. Deres eneste forseelse var ofte, at de eksperimenterede med lægekunsten. Med et skævt smil kan man sige, at situationen i dag er vendt fuldstændig på hovedet. De læger, der eksperimenterer og forsker i medicinske problemer, hyldes som helte. Nu er der så også i dag mange mænd imellem, og det har til alle tider legaliseret mange ting.

I modsætning hertil, er der ved at udvikle sig en tendens til, at de, der ikke kan tage vare på egen sundhed, udsættes for spe og spot.
Et eksempel på den nye tids heksejagt, er den, som jo lidt er gået ind på rygerne, de overvægtige og andre. Jeg tror, at langt de fleste rygere er klar over, at deres last ikke er sund. Men skal man vælge, om lasten skal bekæmpes med forbud i stor stil eller med oplysning, er jeg ikke i tvivl om, at oplysning er vejen. Derudover skal vi skaffe disse mennesker handlemuligheder – så de kan træffe de sunde valg. Fordømmelse og intolerance er ikke vejen.

Her er vi ved det, jeg har valgt at gøre til hovedemnet for min lille tale her på denne midsommeraften. Nemlig vores alle sammens ansvar for at bekæmpe den ulighed, der er i sundheden i det her land. Vi lever i et godt land. Vi har en høj velstand, og vi dør af denne velstand. Det er nok ikke længere nogen hemmelighed for jer, der er her i dag, at vores middellevetid ikke vokser i samme takt som i landene omkring os. Det gør den ikke, bl.a. fordi vi ryger, drikker, spiser fed mad og dyrker for lidt motion er det officielle budskab. Javel det er korrekt. Men der er behov for også at tænke lidt over hvorfor ”Jeppe drikker” - altså hvorfor det er sådan.

Og her er vi ved uligheden i sundhedstilstanden i dette land. Det er de bedst uddannede, der har den sundeste levevis og de dårligst uddannede, som tidligst rammes af sygdom. Et eksempel som kan vække til eftertanke er, at af de over 60 årige, som har mere end 10 års skolegang bag sig, dyrker dobbelt så mange motion som blandt de over 60 årige, der kun har 7 års skolegang bag sig. Ikke helt så markant, men dog med samme tendens kan vi konstatere, at de dårligst uddannede spiser federe kost og mindre frugt og grønt end de veluddannede. Det værste er dog, at der blandt ikke-faglærte og arbejdsløse er dobbelt så mange storrygere, som der er blandt de højere funktionærer.

Jeg vil stoppe min opremsning her. Den centrale pointe er, at det kan dokumenteres, at de dårligst stillede har den mest usunde livsstil. Og det skal vi have ændret. Det er med oplysning lykkedes at ændre de velstilledes livsstil en smule. De velstillede er holdt op med at ryge, og heksejagten kan nu derfor gå ind på de fattige rygere. Vi skal naturligvis gå mange veje, men en af vejene er fortsat sundhedsoplysning.

Derfor mener jeg, at vores virksomheder såvel offentlige som private, skal spille en større rolle i den sundhedsfremmende indsats. Nordjylland er i front, når det gælder sundhedsfremme, og vi satser nu på at udbrede den sundhedsfremmende indsats til også at omfatte virksomhederne, hvor vi bl.a. skal søge at få de faglærte og ufaglærte arbejdere i tale. Det er dog ikke mindst vigtigt, at vi får virksomhedernes ledelser med på ideen. De penge, der ofres på de ansattes sundhedstilstand, vil givet komme ind igen i form af færre sygedage og mere tilfredse medarbejdere. Det er en helt indlysende investering, som mange private virksomheder burde have gjort for længst. Og det gælder også for de offentlige.

De fleste vil sikkert finde det naturligt, at JEG taler om sundhed. Det er jo det, der fylder meget i mit arbejde, som formand for amtets sundhedsudvalg. Men sundhed har - som jeg var inde på i starten af min tale - altid været knyttet til Skt. Hans. I gamle dage troede man nemlig, at naturens kraft var stærkest omkring Skt. Hans, hvor den havde opsuget solen på årets længste dage.
Derfor indsamlede de kloge mænd og koner netop Skt. Hans aften mange af de lægeurter, de skulle bruge til at kurerer folk med i løbet af året. En anden tradition var, at man Skt. Hans aften drak det mirakuløse vand fra de hellige kilder. Overalt i landet var der sådanne kilder, som man valfartede til. Pudsigt nok drikker danskerne i dag kildevand som aldrig før. Faktisk drikker vi årligt 33 mill. liter kildevand om året. Men det har åbenbart ikke været det rigtige eller nok.

Lad mig minde jer om, at heksene også udfylde den lidet pæne del af menneskers natur, der består i at skabe fjendebilleder – kort sagt behovet for at fralægge sig ansvar og give andre skylden. Den svaghed skal vi være opmærksom på i det videre arbejde med strukturreformen. Vi skal ikke i vores område lægge 4 kommuner sammen, og tildele andre skylden for det ikke går som vi ønsker. Vi skal sammen skabe en ny kommune, med en fælles bevidst vision – kort sagt en ny start.
Visionen om den ny storkommune kunne være:
   - Kommunen skal i løbet af den første periode opfatte sig som en enhed.
   - Vi skal arbejde med lokalråd.
   - Vi skal starte med visionsmøder lokalt i de gamle kommuner.
   - Vi skal være den åbne kommune, hvad kommunalreformen bestemt ikke lægger op til.
   - Vi skal satse maksimalt på borgerinddragelse.
   - Vi skal kort sagt være borgernes kommune

Vision om beskæftigelse:
   - Vi skal huske den bedste branding er at kunne sine kerneydelser på højt niveau.
   - Vi skal udnytte alle beskæftigelsesmulighederne i miljø, sundhed, uddannelse og kultur.
   - Vi skal hurtigt i dialog med nye virksomheder af præcis to grunde.
     1) Den nye storkommune skal gøres attraktiv
     2) Vi skal sikre at deres projekter overordnet harmonerer med den udvikling vi ønsker i kommunen. - Vi skal vide at udnytte styrkerne i de gamle kommuner. Derfor skal vi naturligvis ikke mødes på lavest mulig fællesnævner.

Vision sundhed:
   - Vi skal være den sundeste kommune i den nye Region Nordjylland inden for de første to perioder, både når det gælder arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår.
   - Vi har et godt udgangspunkt i de nuværende sundhedsaftaler i Løkken-Vrå, Sindal og Hirtshals.
   - Vi skal knytte genoptræningsopgaven tættere til vores arbejde med sundhedsaspektet, særligt når det gælder ældre, og det har de fortjent.
Vi kan - vi skal og vi vil. Og det er muligt, hvis vi tør gør det sammen.

Når det gælder sundhed, bliver vi som bekendt overgået af svenskerne, som lever næsten 4 år længere i gennemsnit, end vi gør. Mange har med henvisning til “forbuds Sverige” påstået, at det må føles, som om de lever dobbelt så længe. Jeg vil derfor godt minde jer om, at man i Sverige faktisk har flyttet Midsommerfesten, så den altid falder på en lørdag. Så kan folk nå at sove rusen fra festen ud. Og det er vel en meget praktisk måde at håndtere livet på - uden det ødelægger festen.

Hvad svenskerne imidlertid ikke har, er Holger Drachmanns og Lange-Müllers smukke midsommervise. Den skal vi så nyde i aften.
Og så kan vi passende fortsætte arbejdet i morgen, med at sikre danskerne, og den ny kommunes borgere en længere og sjovere middellevetid.

Pas godt på jer selv, og ikke mindst hinanden.

Tak for jeres opmærksomhed.

Karl H. Bornhøft